Posts Tagged ‘Blankvåben’

4
dec

Tilladelse til blankvåbensamling

   Posted by: admin    in våbenloven

For at samle på blankvåben; sabler, bajonetter, knive osv., skal man have en tilladelse fra politiet. Tilladelsen er gratis og gælder for ti år. Her er et link til ansøgningsskema, som kan udfyldes og derefter printes og afleveres til politiet: Ansøgning om tilladelse til Våbensamling, PDF

Når man ansøger om våbentilladelse, har man pligt til at sætte sig ind i lovgivningen på området. I forbindelse med tilladelse til blankvåbensamling, er det ikke så kompliceret, her drejer det sig om hvordan man skal opbevare samlingen, hvordan man skal transportere blankvåben, og reglerne for køb/salg, og ikke mindst hvilke blankvåben det er forbudt at besidde.

Blankvåbensamlingen skal være utilgængelig, og det vil i praksis sige at man kan have samlingen hjemme i sin stue, når blot der ikke er offentlig adgang og man sørger for at der er forsvarligt aflåset, når man ikke er hjemme.

For transport af blankvåben gælder at våbnet skal være indpakket, eller i det mindste ikke synligt, og foregå uden unødigt ophold. Hvordan det skal tolkes, er måske ikke så nemt, men man skal nok ikke smutte omkring kroen på vej hjem.

Følgende blankvåben er forbudt i Danmark: Springknive, butterflyknive, skjulte våben for eksempel kårdestokke, foldeknive konstruereret til enhåndsbetjening. Sidstnævnte kan der dog gives dispensation til, hvis man har et særligt behov (hvis man f.eks. mangler en arm).

På Nordisk Våbenforum kan du læse mere om våbenloven og dens bemærkninger. Her kan du også stille spørgsmål om våben og våbensamling. Link til NVF

Tags: , , ,

8
nov

Danske blankvåben på internettet

   Posted by: admin    in Blankvåben

Søger du information om danske blankvåben på internettet, er Arma-Dania det rigtige sted at starte. Arma- Dania er oprindelig startet af Morten Jepsen og udviklet af en lille gruppe våbenhistorikere som et privat initiativ. Det har i dag udviklet sig til en sammensmeltning med Vaabenhistorisk Selskab med Morten Jepsen som webmaster for Vaabenhistorisk Selskabs hjemmeside. På Arma-Dania er der registreret alle de kendte modeller af danske blankvåben fra omkring 1600-tallet, det vil sige blankvåben brugt af den danske hær og flåde. Det er selvfølgelig mange huller i rækken af modeller for de første århunderedes vedkommende da det først var midt i 1700-tallet at det blev almindeligt med approberede modeller.

De danske bajonetter har også en afdeling på Arma-Dania. Når man klikker på en bajonet for at læse beskrivelsen, vil nogle sikket undre sig over at teksten ikke er skrevet på dansk. Det skyldes at informationerne er hentet fra Bayonets of Scandinavia, som der står en svensker bag, nemlig Per Holmbäck. Morten Jepsen er i øvrigt fra Norge så det må siges at være et godt skandinavisk samarbejde.

Tags: , , , ,

18
okt

Blankvåbensamler

   Posted by: admin    in Ikke kategoriseret

Som blankvåbensamler, ja som samler i det hele taget er gode opslagsværker noget af det allervigtigste. Uden historien bag genstanden er det jo bare en ophobning af gammelt jern. På denne blog vil jeg prøve at samle bogtitler og links til gode hjemmesider for våbensamlere fortrinsvis af blankvåben, som jeg selv interessere mig for.

Kommentarer og forslag modtages meget gerne.

Tags: , , ,